• Fri fragt over 499 kr.
  • Levering indenfor 1-2 hverdage
  • Vi matcher prisen!

Madkasser & drikkedunke

preload spinner

Madkasser og drikkedunke til børn

Mangler du en madkasse eller drikkedunk til børnene, når I skal på tur? Det kan også være, jeres børn skal have madpakker med i vuggestue eller børnehave? Er dit barn startet i skole, kommer du i hvert fald ikke uden om at lave madpakker.

Heldigvis har vi et godt udvalg af både madkasser og drikkedunke her hos Krusedulle. Du finder madkasser med rum og forskellige inddelinger, så det bliver meget nemmere at smøre madpakker til børnene.

Derudover finder du drikkedunke i alle afskygninger. Mangler dit barn en drikkedunk med sugerør, en termoflaske, en drikkedunk med glimmer eller flot design? Så kig forbi shoppen og vælg dit barns favorit drikkedunk.

Madkasser med flere rum / opdeling

Tidligere bestod en madkasse af blot et rum. Heldigvis er vi blevet klogere – eller nogle designere og brands er i hvert fald. For madkasser med flere rum, gør det hele meget nemmere, når der skal smøres madpakke.

Du kan nemt og hurtigt fikse juniors madpakke med en madkasse med opdeling. En madkasse med flere rum sikrer, at alt maden ikke bliver blandet sammen. Og du undgår, at kiks eller andre tørvarer bliver helt slatne af at have ligget klods op ad frugten.

Samtidig slipper du for at skulle bruge et hav af små plastiskbøtter og lignende, der desuden også skal vaskes op hver dag, hvis du vælger en madkasse med opdeling.

Yumbox er især blevet en af både forældrenes og børnenes favoritter, når det kommer til madkasser med flere rum. Men der er også andre gode bud på madkasser med flere rum, så tjek shoppen ud og se alle de madkasser, vi sælger.

Hvad er den bedste madkasse til børn?

Det afhænger selvfølgelig af, hvad dit eller dine børns behov er. Skal den være stor eller lille? Spiser dit barn meget forskelligt, eller kun få ting? Skal det være store rum, eller små rum – eller måske blot et rum?

Der er nogle overvejelser, man skal gøre sig som forælder, inden man køber en madkasse til barnet. I hvert fald, hvis man helst vil undgå at skulle købe en god bunke madkasser, før man rammer rigtigt.

Har du fx et barn, der elsker at få mange forskellige sager med på madpakken - deriblandt yoghurt, er Yumbox madkassen et rigtigt godt bud. Yumbox har både flere forskellige rum, men samtidig er madkassen forseglet, så du uden problemer kan putte yoghurt i et af rummene.

En madkasse med inddeling er også genial til børn, der godt kan lidt at have overblik over, hvad de har fået med i madpakken.

Har du brug for en lidt mindre madkasse til de små ture, eller til vuggestuebarnet, der ikke spiser lige så meget, så byder vores sortiment af madkasser også på små madkasser – fx fra Konges Sløjd.

De populære Yumbox madkasser

Der er en grund til, at Yumbox madkasserne er blevet så populære. De har både en rigtig god størrelse, og det er nemt at inddele maden i madkassen – som har flere forskellige rum. Den er tilmed forseglet, så du også kan putte mad som yoghurt eller dressing i – uden at det flyder over i de andre rum eller ud af madkassen.

Yumbox har lavet flere forskellige størrelser og varianter af deres populære madkasse. Du finder derfor både en Yumbox madkasse med 3 rum, 4 rum og 6 rum. Yumbox madkassen med 3 rum er en lille madkasse, der er noget mindre end Yumbox madkassen med 4 rum og Yumbox madkassen med 6 rum. Til gengæld har den en perfekt størrelse til snacks.

Derudover har Yumbox lavet deres fine og flotte madkasser med forskellige børnevenlige prints og farver. Så dit barn kan vælge sin nye og flotte favoritmadkasse.

Hvilken drikkedunk skal man vælge til børn?

Det afhænger af flere forskellige punkter. Først og fremmest skal du overveje, hvilken størrelse drikkedunken skal være? Et godt udgangspunkt er en lille drikkedunk til det lille barn og en stor drikkedunk til det store barn.

Har du et forhold til, hvilke materiale drikkedunken er lavet af? Du bør i hvert fald tænke over, om dit barn er tilbøjelig til at tabe flasken, men også om dit barn har glæde af en termo drikkedunk, der både kan holde væske koldt og varmt. Du finder drikkedunke i silikone, der især er geniale til de lidt mindre børn, som er lidt mere tilbøjelige til at tabe drikkedunken.

Der findes også både drikkedunke med tud og sugerør, så overvej hvad der er nemmest for dit barn at bruge, og hvordan drikkedunken er at vaske ren.

Så den bedste drikkedunk til børn, er den som bedst opfylder dit og dit barns krav og behov. Der findes så mange lækre mærker på markedet, så udvalget er rigeligt stort.

Drikkedunke med sugerør

Vidste du, at der også findes drikkedunke med sugerør? De gør især livet lettere for småbørn, der ikke behøver at løfte drikkedunken helt op, hver gang de drikker.

De er nemme at drikke af, og når du fx køber en Liewood drikkedunk med sugerør, får du en rensebørste med til at rense sugerøret.

Du finder også andre brands end Liewood, som laver drikkedunke med sugerør. Fx finder du også termoflasker og drikkedunke fra Konges Sløjd med sugerør i de fineste designs.

Termodrikkedunk til børn (termoflaske)

Har du overvejet at købe en termodrikkedunk – dvs. en termoflaske til dit barn? Det har virkelig sine fordele.

Med en termodrikkedunk kan du eller dit barn fx få varme drikke med på tur. Var det fx noget med lidt varm kakao på kælketuren? Eller en kop te på farten i det kolde vejr?

Men det stopper ikke her. Termodrikkedunken er også fabelagtig på en varm sommerdag, hvor den bedre kan holde vandet køligt sammenlignet med en normal drikkedunk.

Faktisk kan en termoflaske fra Liewood holde varme drikke varme i op til 12 timer og kolde drikke kolde i op til 24 timer.

Du finder både termodrikkedunke fra Liewood og Konges Sløjd hos Krusedulle, og det er svært at vælge blandt de alt for mange smukke designs – men måske dit barn har brug for mere end én drikkedunk.

Drikkedunke fra Liewood

Elsker du også Liewood? Måske fordi du allerede ejer deres drikkedunke? Hvis ikke, så er tiden måske inde.

Liewood laver i hvert fald nogle smukke, praktiske og holdbare drikkedunke. Du kan både købe termodrikkedunke og silikonedrikkedunke – alt afhængig af hvilket behov barnet har. Men det er ikke unormalt at have både en silikonedrikkedunk og termodrikkedunk derhjemme, for de har hver deres fordele og kvaliteter.

Køletaske til dit barn

Skal dit barn have en stor madpakke med hver dag? Eller måske på dagstur i ny og næ? Det kan også være, at dit barn går i en naturbørnehave og skal have en stor og dejlig madpakke med.

Så er det måske en køletaske, du skal gå efter. Her er der plads til en stor og lækker madpakke, og køletaskerne fra Rex London er både funktionelle, flotte og til at betale sig fra.

Med en køletaske og et par køleelementer, som du lige først skal investere i, er der både plads til maden og køleelementerne, så dit barns mad både kan holde sig kold og frisk.