• Fri fragt på alle ordre over 499 kr.
  • Hurtig levering el. Click & Collect
  • Vi matcher prisen!

Sovetid


Sovetid - tid til en lur

En god nats (eller dags) søvn er uundværlig for både baby og børn generelt. Så hvorfor ikke sørge for at have de bedste odds – med det bedste udstyr.

Du finder alt det udstyr, du skal bruge, for at dit barn kan sove trygt og godt. Uanset om det er sengetøj, sengerande, dyner og puder, eller en babynest, så din baby har et trygt sted at sove.

Sengetøj til både baby og junior

Du kommer ikke uden om at skulle finde udstyr i form af sengetøj til børnene. Heldigvis fører vi et rigtig fint udvalg af sengetøj i alle mulige farver og prints. Find dine favoritter og glæd dig til at putte dit barn i det blødeste sengebetræk i en absolut lækker kvalitet.

Vi har sengetøj i både str. baby, junior og voksen, så du kan klikke alle størrelser hjem til alle størrelser i familien.

Sengerande skaber tryghed

Du slipper højst sandsynligt heller ikke for at investere i en sengerand. I hvert fald ikke, hvis du gerne vil give din baby eller tumling ekstra godt med tryghed. Selv de lidt større børn kan også have glæde af en sengerand – specielt, når de flytter over i en junior eller voksenseng, som pludseligt kan virke meget stor. Sengeranden sørger samtidig for, at samtlige arme og ben forbliver inde i tremmesengen, og at din tumling ikke banker hverken hoved eller andet ind i den hårde seng.

Skab en hule med en sengehimmel

En sengehimmel er muligvis ikke et must, når du skal ud og købe nyt udstyr til sovetid. Men der er meget, der taler for. En sengehimmel kan gøre underværker, når du indretter børneværelset. Den pynter gevaldigt og giver bare værelset det der ekstra pift. Samtidig kan sengehimlen give barnet ekstra tryghed og er også genial, når der skal bygges hule.

Den rigtige dyne og pude for en god søvn

Du kommer til gengæld ikke uden om at skulle investere i dyner og puder. Det er udstyr, hvor du med fordel også kan investere lidt mere tid på at finde det rette udstyr. Der kan nemlig være stor forskel på kvaliteten, men også på hvilke puder og dyner, der passer til dit barns behov. Her bør du både overveje om dynen og puden skal være allergivenlige, om du har et varmt barn, eller et barn der fryser let, og dermed hvilke materiale og kvaliteter, der passer bedst til dit barn.

Babynest for tryghed

En babynest eller cuddle nest, som det også bliver kaldt, er også kommet på favoritlisten, når der skal købes udstyr til baby. En babynest skaber nogenlunde de samme trygge rammer, som dengang baby var inde i maven. Derfor er babynesten blevet en del af putteritualet i mange hjem, især fordi, at baby oftere er nemmere at putte og få til at sove.  

Nussekluden - babys bedste ven

Nusseklude eller sovedyr hører også under det uundværlige udstyr, hvis du spørger mig. Sørger du for, at baby får sin nusseklud eller sovedyr fra start, vil du hurtigt finde ud af, hvor meget tryghed den kan skabe. Efter min erfaring bør du også investere i minimum to eller tre nusseklude, for der skal gerne være en til vuggestuen eller dagplejen og en til derhjemme. Men også gerne en ekstra nusseklud til nødssituationerne, hvor den er blevet væk, eller har været udsat for andet, der kræver en tur i vaskemaskinen.