• Fri fragt over 499 kr.
  • Levering indenfor 1-2 hverdage
  • Vi matcher prisen!

Dukker & bamser

preload spinner

Dukker & Bamser

Noget af det mest populære legetøj blandt børn er de klassiske dukker og bamser. Både drenge og piger finder stor glæde ved at lege med dukker og bamser, og det gode er, at de kan bruges fra en tidlig alder og mange år frem i barndommen. Bamser kan allerede gives til den helt lille baby, hvor bamsen vil fungere som en tryg og blød putteven. Først når barnet når 1-2 års alderen begynder den egentlig leg med dukker og bamser. Barnet vil putte dukken eller bamsen, og den simple leg kræver ikke mere end en dukke eller bamse, som ikke behøver at være særlig stor, og en lille seng med en dyne, som barnet kan putte den lille dukke eller bamse i. 

Derefter kan barnet også skifte tøjet på dukken og begynder også at kopiere de voksne ved at trøste dukken og give omsorg, som mor og far gør. Jo ældre barnet bliver, jo mere kompliceret bliver rollelegen, og derfor er dukker og bamser fantastiske, da de kan bruges på mange måder til mange aldre. Når barnet når 5 års alderen, vil du ovenikøbet se, hvordan han eller hun opdrager på dukken, og du vil helt sikkert kunne genkende dig selv som forældre, når du ser, hvordan dit barn kopierer dig i sin rolle som mor eller far til dukken. 

Rolleleg er sundt for barnets udvikling, og ofte vil rollelegene med dukker og bamser også være noget, som barnet leger sammen med andre børn. Først og fremmest udvikler barnet sympati, hvilket tydeligt ses, når barnet giver dukken omsorg og trøst. Barnets sociale færdigheder styrkes også, når rollelegen foregår i samspil med andre børn. Her bliver barnet bedre til at gå på kompromis, at lytte og generelt indgå i legen med de andre børn. Dukker og bamser er derfor helt geniale til at fremme rollelege, og i dag kan man simpelthen få så meget fint med et hav af tilbehør, som blot gør legen endnu mere livagtig. 

Her hos Krusedulle finder du et stort udvalg af dukker, bamser og ikke mindst tilbehør. Vi har de populære Konges Sløjd dukker samt en masse af det fine tilbehør, der fås til dukkerne. Derudover har vi det populære Maileg univers med både mus, kaniner og bamser i mange størrelser, og møbler og tilbehør som eksempelvis kan bruges i det store Maileg dukkehus. 

Konges Sløjd dukke og dukketilbehør

Har du set Konges Sløjds fantastiske univers af dukker og tilbehør? Hvis ikke, så er det på tide! Konges Sløjd laver nemlig de fineste dukker med et hav af tilbehør, og alt det kan du finde lige her hos Krusedulle. Dukketilbehøret er virkelig fint og laves i de smukkeste print, så du ikke længere vil have noget imod, at legetøjet indimellem havner i stuen. Den populære Gerd dukke fra Konges Sløjd er med blød krop og mange detaljer i ansigtet. Den finder du selvfølgelig her hos os. 

Af tilbehør til Konges Sløjd dukken har vi de populære dukkevogne - både barnevognen og klapvognen til dukken. Vi har også dukkepusletaske, puslebord til dukken, puslesæt til dukken, dukkelift, skråstol til dukken, bordstol til dukken, bæresele til dukken, barnevognspude til dukken (som selvfølgelig passer i dukkevognen), dyne- og pudesæt til dukken og forskelligt tøj til dukken som nattøj, kjoler, diverse fine sæt og ble. 

Alt tilbehøret fås i mange forskellige print, så der er noget til enhver smag. Du kan vælge at have samme print i alt tilbehøret, men du kan også sagtens mikse de forskellige print. De forskellige print er blandt andet de klassiske Lemon, Cherry og Milk Tank print fra Konges Sløjd, samt en masse andre, der løbende tilføjes. De smukke print vil pynte på ethvert børneværelse. Alt tilbehøret til dukken passer selvfølgelig sammen i størrelser. 

Konges Sløjd dukken og alt det fine tilbehør er virkelig gode gaveideer. Så uanset om du skal lave lillepigens ønskeseddel til fødselsdag eller jul, eller om du er i den anden ende og skal købe en gave til en lille pige, så er Konges Sløjd dukken og dukketilbehøret altså et rigtig godt bud. 

Konges Sløjd dukker og dukketilbehør på tilbud

Er du på udkig efter Konges Sløjd dukker og dukketilbehør på tilbud? Så kan du være heldig hos Krusedulle. Engang imellem kører vi kampagner, tilbud eller rabatkoder, hvor du kan få fingrene i Konges Sløjd dukketilbehør til nedsatte priser. Hold øje med shoppen og ikke mindst Krusedulles sociale medier, hvis du ikke vil gå glip af en kampagne. 

Maileg mus, kaniner, dukkehus og tilbehør

Måske kender du allerede til Maileg? Maileg er et univers med mus og kaniner i forskellige størrelser, som er som én stor familie. De mindste MY og Micro kaniner er 11-13 cm, mens de største Maxi kaniner måler op til 103 cm. I Maileg universet finder du både mus og kaniner, men også andre dyr og bamser. De kan både leges med og pynte fint på børneværelset. 

Måske har du set de populære mus i tændstikæsker? De er virkelig fine og meget populære, fordi både små og store børn kan få glæde af dem. De små børn vil elske at putte musen igen og igen i den lille æske, der fungerer som en seng med dyne og pude, der følger med. Desuden kan barnet skifte tøj på musen, hvilket også som regel er et hit blandt de lidt mindre børn. Jo ældre barnet bliver, jo mere kan barnet samle på Maileg og opbygge decideret rollelege, som er mere komplicerede. 

Vi har også det store Maileg dukkehus, men det er meget populært, så det handler om at være hurtig, når vi har dem på lager. Hos Krusedulle finder du også et stort udvalg af de mange Maileg møbler og tilbehør. Du finder både senge, skabe, sofaer, stole, borde, lamper, badeværelsesmøbler som badekar, vask, spejl og puslebord. Køkkeninventar, tørrestativer, strygejern og meget mere. Vi har også forskelligt tilbehør som tøj til både mus, kaniner og bamser. 

Udover møblerne finder du også en masse andet som campingtelt, hvor der også er en masse tilbehør, eller måske et dansestudie eller strandtema. Det er kun fantasien, der sætter grænser hos Maileg, og der kommer hele tiden nye, spændende Maileg universer til de små kaniner og mus. Maileg produkterne er desuden rigtig gode gaveideer, da barnet kan opnå sin egen Maileg samling, hvor der altid kan findes flere fine ting og sager. Så måske skal det på ønskesedlen hos din lille pige eller dreng? 

Hvordan finder jeg rundt i Mailegs størrelser? Hvad passer til dukkehuset?

Maileg møblerne laves i flere forskellige størrelser, og det kan hurtigt skabe forvirring blandt mange. For hvilke møbler passer så lige til dukkehuset, og hvilke møbler passer til de forskellige mus og kaniner? I dukkehuset passer kaninerne i størrelserne MY, Mikro samt størrelse 1 og 2 godt ind. Teddy familien passer også godt i dukkehuset, og blandt møblerne er det miniatureserien samt my og mikro, der passer bedst i størrelserne. 

Men vigtigt er det at huske på, at Maileg handler om leg og fantasi. Faktisk er det for det meste os voksne, som synes, at det hele skal passe sammen. Børnene vil sjældent lægge mærke til, om møblerne proportionelt passer helt sammen. 

Det er fra Mailegs side helt bevidst, at man har valgt at lave størrelserne således. Maileg ønsker nemlig at fastholde fantasiverdenen i leg, hvor intet er rigtigt eller forkert, og kun fantasien sætter grænser. Du behøver derfor ikke gå op i, at det hele skal passe sammen i størrelserne - for børnene ser det faktisk slet ikke. Vil du alligevel gerne sætte dig lidt ind i de mange forskellige, og lidt forvirrende, Maileg størrelser? Så læs med på Mailegs egen hjemmeside her, hvor de kan gøre dig lidt klogere på de forskellige størrelser, og hvad der kan passe sammen. 

Maileg på tilbud

Er du på tilbudsjagt efter Maileg? Så kan du være heldig her hos Krusedulle. Indimellem kører vi nemlig kampagner, rabatkoder og gode tilbud på Maileg, hvor du altså kan spare en del penge. Så sørg for at holde godt øje her på webshoppen og ikke mindst på Krusedulles sociale medier, hvis ikke du vil gå glip af kampagnerne. 

Bamser fra Maileg og Konges Sløjd

I kategorien dukker og bamser finder du selvfølgelig også et udvalg af bamser fra lækre mærker som Maileg og Konges Sløjd. Vi har både de populære dinosaurus bamser fra Maileg og Safari Friends serien med søde flodheste og næsehorn. Fra Konges Sløjd har vi løbende forskellige udvalg af søde og fine bamser, så tag et kig her i kategorien og se, om du ikke finder en sød én, der skal klikkes hjem til et heldigt barn.